Hej Jeg er turist-volontør-praktikant.

Nu er jeg her! Og det er spændende.
rejsen herned, var ikke just den bedste flytur jeg har taget, men heller ikke den værste. (Som nogle af jer ved, havde jeg en ret uheldig indflyvning til HongKong med lufthuller og fly uden brækposer) Jeg havde besluttet mig for at jeg vil sove i toget til Kastrup og i Lufthavnen inden jeg skulle flyve tidligt om morgenen. Men da jeg ikke har det bedste sove hjerte fik jeg højst sovet 5 min. den nat. Da jeg i forvejen var syg, betød det at jeg blev endnu mere syg, og snottet. Så efter en flyvetur med konstante propper i ørene, løbene næse og sygt koldt luft i flyene, kom jeg endelig til Tel Aviv. Nu var der kun en pas kontrol der stod mellem mig og det hellige land. Og ja, hvad skal man så lige sige til sådan en skeptisk paskontrollør? De andre volontører som jeg rejste med, havde fået en mail om hvad man skulle sige i paskontrollen, men den havde jeg ikke fået. Måske fordi jeg er praktikant og ikke volontør. Vi har en retur billet som viser at vi tager hjem inden for 3 måneder, så vi derfor kan komme ind på turist visum. jeg skal så forlænge mit turist visum ved at rejse ud af landet og ind i landet igen. Der er ikke noget ulovligt i det, men det er bare lidt en bureaukratisk koldbøtte man skal lave. Vi fik at vide at vi selvfølgelig skal sige sandheden hvis vi bliver spurgt, men for nemhedens skyld skal vi sige at vi er turister, for det er de 3 måneders turist visum vi rejser ind i landet med.

Men altså.... efter en mega lang tur, uden søvn og med en meget syg Louise er det svært lige at holde hovedet klart. Jeg gik som den første af os danskere hen til paskontrollugen. Og i sætning nr. 2 eller 3 fik jeg sagt til damen at jeg både var turist og volontør. Det gjorde hende, forståelig nok, en smule betænksom, og hun begyndte at ringe til en eller anden med sin telefon. Dum som jeg var, (Eller træt er måske et bedre ord.) vente jeg mig om til de andre danskere og sagde: "undskyld!". Det resulterede selvfølgelig i at damen i lugen, spurgte mig om de andre fulgtes med mig. "Øh yes!" sagde jeg, og kunne med det samme godt se at jeg lige havde gjort de andres situation værre. Jeg skyndte mig at give hende min retur billet og sagde at jeg skulle rejse ud af landet igen efter 3 måneder. Efter lidt snak frem og tilbage, fik jeg at vide at jeg skulle registrere mig som volontør hvis jeg skulle have mit ophold forlænget mere end 3 måneder. Det skulle jeg nok sagde jeg, og sluttede mig til de andre, som var gået lige igennem kontrollen. (fordi de smilede sødt til den unge mand i lugen.)

Efter det lille drama, var jeg godt træt, så det var dejligt at vi blev hentet af den danske præst i Jerusalem, Jakob. Han kører i en mega sej, og mega stor BMW, for som Jakob siger: "Nu når vi ikke har en stor præstegård, så må man jo kompensere lidt og i stedet have en stor præstebil." Hjemme i hans lejlighed fik jeg og de andre volontører dejlig mad, og imens de andre hyggede sig, fik jeg mig en tiltrængt lur inde på præstelejlighedens børneværelse.

Og det er stort set det jeg har gjort lige siden. Jeg har sovet dejlig meget.... Jeg har selvfølgelig også oplevet en masse, men det kan I høre om en anden gang.

Så mit guldkorn til jer i dag er dette simple budskab: "Søvn kan gøre underværker!"

Min afhængighed af Mac.

Jeg havde det hele planlagt.I mandags indlevede jeg min elskede macbook til Eplehuset (Ja med E og ikke med Æ) de skulle lige skifte mit tastatur ud. I butikken sagde de at min macbook højst sandsynligt ville være tilbage sidst på ugen. "Fedt" tænkte jeg, og tog på en dejlig rundtur hos venner for at sige farvel, inden jeg sidst på ugen ville vende tilbage til Århus, for at hente min dejlige mac. Som kirsebær på toppen, havde jeg aftalt med Broder Søren, at vi ville sætte en 320GB Hard disk ind i min mac, så jeg kan have plads til alle mine oplevelser fra Israel. Mega nice! Min mac bliver nærmest som ny!
Men så er det jo selvfølgelig at planen går i vasken. I morges fik jeg en kryptisk sms fra Eplehuset: [Service med id 101-blabla venter nu på reservedele Med venlig hilsen Eplehuset DK]
What!?
Hvad skal det nu betyde? Men ja som den kvikke kryptolog nok har gætte, så vil det sige at de ikke har den reservedel som jeg skal bruge til min mac. Jeg fik at vide, at den forhåbentlig vil komme på Torsdag. Altså dagen efter jeg er rejst til Israel. Altså den dag hvor jeg har sovet min første nat i Sinai ørkenen nr. 25. Hallo! Hvordan skal jeg kunne komme på skype i Jerusalem og fortælle mine forældre at jeg er kommet godt derned, hvis ikke jeg har min mac?? Hvordan skal jeg printe min digitale flybillet ud, når den er gemt på min mac?? (Det har jeg en løsning på, men alligevel!) Hvordan kan arbejde med mine praktik læringsmål, når de er gemt på min elskede mac?? Og hvordan skal jeg få min mac sendt til Jerusalem når den endelig har sneglet sig færdig med sin opdateringer??

Åh det var virkelig nogle trælse nyheder!!
I eftermiddags tænkte jeg: "Jeg har brug for et mirakel" og gav mig derfor til at bede til Gud. Jeg ved godt at det er lidt plat at bede om at min mac bliver hurtig færdig, men jeg tror at min Gud er stor nok til også at bekymre sig om mine små problemer. Midt i min bøn og jamren, fornemmede jeg at Gud spurgte mig på en meget kærlig måde: "Louise, hvad er du afhængig af? Er du afhængig af Mig, eller er du afhængig af en macbook?" Og med det samme fik jeg total ændret fokus. Selvfølgelig er jeg træt af at jeg ikke lige kan få min mac med i flyet på onsdag. Men helt ærligt, så slemt er det jo ikke. Hvorfor skal mit liv afhænge af en dum (men også meget smart) macbook? Gud (tror jeg) er ham der har givet mig liv og kærlighed, og det er jo liv og kærlighed som alle vi mennesker er afhængige af .(Marslovs behovspyramide)
Woop woop! Liveter herligt, Gud har givet mig liv og han elsker mig. Når jeg skal på eventyr i Israel har jeg virkelig brug for Gud, jeg er afhængig af at Gud er med mig i mit arbejde og i mit liv. Jeg er IKKE afhængig af min mac. Den er da meget smart, men den er ikke noget værd når det virkelig gælder.

Så min opmuntring til jer kære læsere, om at I er afhængige af det der virkelig er noget værd, og ikke en plastikdims med 80GB (Snart 320GB woop woop!)

På vej Israel!

Jeg ved godt at jeg har snakket om det længe, men nu sker det snart. Om lidt over en uge, lander jeg i Tel Aviv, hvor jeg for første gang i mit liv skal tage en Sherut (Arabisk minibus) til den hellige stad, Jerusalem.
Her skal jeg det næste halve år forsøge at skabe mig en hverdag, midt i en fremmed og spændende kultur. Mit humør svinger som en pendul hvor jeg det ene øjeblik glæder mig ustyrlig meget og drømmer om bunke vis af falafel og det andet øjeblik bliver jeg mega nervøs over hvad jeg nu har roddet mig ud i.

Til jer der ikke ved det, så skal jeg i praktik som diakon i Jerusalem. Jeg skal arbejde på et Messiansk krisecenter for volds ramte familier, og andre der er havnet i en krise. Krisecenteret hedder Machaseh, som er det hebraiske ord for tilflugtssted. Navnet har sin inspiration fra salme 92 i det gamle testamente hvor der står: »Du, Herre, er min tilflugt!« Jeg er spændt på hvordan jeg kan få mulighed for at vise Guds kærlighed og omsorg for de mennesker som søger tilflugt hos Machaseh.


Jeg har endelig fundet et sted at bo, og min adresse er noget så mellemøstligt som: Sinai Ørkenen nr. 25 i Jerusalem. (Eller Midbar Sinai som lokalbefolkningen vil sige.) Det lyder måske som om jeg skal bo i et beduin telt til højre for den 2. kamel karavane, men det skulle vist nok være et stort villahus i et af de gode kvarterer i Jerusalem. Villaen er et kollektiv for kristne piger, og jeg skal bo sammen med en Finne, en Israeler og en Amerikaner. Hurra for et kultur-mix.


Lige nu er jeg i vante rammer på Diakonhøjskolen, og nyder Bodils dejlige mad. (Diakonhøjskolen har uden tvivl den bedste køkkenleder!!) Jeg får undervisning om kulturmøde og Israel-Palæstina konflikten og som bonus har jeg mødt de danskere som jeg skal rejse til Israel med. De er alle nogle dejlige og sjove mennesker som jeg glæder mig til at tage på cafe med, dele liv med og selvfølgelig banke for vildt i stress spillet Ligretto. (Et mega sjovt spil, jeg med glæde vil lære dig ved lejlighed!)


Men velkommen på min nye blog. Jeg vil prøve at gøre indlæggene både sjovere og kortere end dette intro indlæg.