Jeg havde det hele planlagt.I mandags indlevede jeg min elskede macbook til Eplehuset (Ja med E og ikke med Æ) de skulle lige skifte mit tastatur ud. I butikken sagde de at min macbook højst sandsynligt ville være tilbage sidst på ugen. "Fedt" tænkte jeg, og tog på en dejlig rundtur hos venner for at sige farvel, inden jeg sidst på ugen ville vende tilbage til Århus, for at hente min dejlige mac. Som kirsebær på toppen, havde jeg aftalt med Broder Søren, at vi ville sætte en 320GB Hard disk ind i min mac, så jeg kan have plads til alle mine oplevelser fra Israel. Mega nice! Min mac bliver nærmest som ny!
Men så er det jo selvfølgelig at planen går i vasken. I morges fik jeg en kryptisk sms fra Eplehuset: [Service med id 101-blabla venter nu på reservedele Med venlig hilsen Eplehuset DK]
What!?
Hvad skal det nu betyde? Men ja som den kvikke kryptolog nok har gætte, så vil det sige at de ikke har den reservedel som jeg skal bruge til min mac. Jeg fik at vide, at den forhåbentlig vil komme på Torsdag. Altså dagen efter jeg er rejst til Israel. Altså den dag hvor jeg har sovet min første nat i Sinai ørkenen nr. 25. Hallo! Hvordan skal jeg kunne komme på skype i Jerusalem og fortælle mine forældre at jeg er kommet godt derned, hvis ikke jeg har min mac?? Hvordan skal jeg printe min digitale flybillet ud, når den er gemt på min mac?? (Det har jeg en løsning på, men alligevel!) Hvordan kan arbejde med mine praktik læringsmål, når de er gemt på min elskede mac?? Og hvordan skal jeg få min mac sendt til Jerusalem når den endelig har sneglet sig færdig med sin opdateringer??
Åh det var virkelig nogle trælse nyheder!!
I eftermiddags tænkte jeg: "Jeg har brug for et mirakel" og gav mig derfor til at bede til Gud. Jeg ved godt at det er lidt plat at bede om at min mac bliver hurtig færdig, men jeg tror at min Gud er stor nok til også at bekymre sig om mine små problemer. Midt i min bøn og jamren, fornemmede jeg at Gud spurgte mig på en meget kærlig måde: "Louise, hvad er du afhængig af? Er du afhængig af Mig, eller er du afhængig af en macbook?" Og med det samme fik jeg total ændret fokus. Selvfølgelig er jeg træt af at jeg ikke lige kan få min mac med i flyet på onsdag. Men helt ærligt, så slemt er det jo ikke. Hvorfor skal mit liv afhænge af en dum (men også meget smart) macbook? Gud (tror jeg) er ham der har givet mig liv og kærlighed, og det er jo liv og kærlighed som alle vi mennesker er afhængige af .(Marslovs behovspyramide)
Woop woop! Liveter herligt, Gud har givet mig liv og han elsker mig. Når jeg skal på eventyr i Israel har jeg virkelig brug for Gud, jeg er afhængig af at Gud er med mig i mit arbejde og i mit liv. Jeg er IKKE afhængig af min mac. Den er da meget smart, men den er ikke noget værd når det virkelig gælder.
Så min opmuntring til jer kære læsere, om at I er afhængige af det der virkelig er noget værd, og ikke en plastikdims med 80GB (Snart 320GB woop woop!)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar