Julegaven til jer.

Ja nu er det ved at være længe siden jeg har skrevet herinde på min blog. Det er nu ikke fordi jeg ikke oplever noget. Tværtimod. Jeg bliver konstant fyldt med indtryk og oplevelser, så jeg har haft svært ved lige at finde energien til at sætte ord på mit liv. Men hvis jeg skal være fuldstændig ærlig, så har jeg nok også været en lille smule doven her på det sidste. Jeg nyder jo egentlig at fortælle jer alle hvad jeg går og laver, og selvom min hverdag er fyldt med indtryk og oplevelser, så har jeg ikke haft særlig travlt. Derfor vil jeg lave en lille hurtig update for jer, om hvad jeg har lavet de sidste 2 måneder, og til sidste, vil jeg give jer jeres velfortjente julegave, billeder fra min tid hernede.

Sidste jeg skrev, fortalte jeg at jeg var flyttet tilbage til Midbar Sinai 25 (Sinai Ørken nr. 25) Det har jeg været utrolig glad for. Jeg og min danske roomie, Sigrid, har nydt livet i fulde drag. Vi har i de 1 1/2 måned vi boede sammen været rigtige "Hausfraus". Vi har bagt uendelige mængder af kager og koldt hævede brød, og det har faktisk været utrolig udfordrende, idet vi ikke havde nogen køkkenvægt og at vores ovn ikke viser hvor mange grader den er på. Det er i sandhed et mysterium at nogen kan finde på at producere en ovn, som ikke har et termostat med grader, men at Mellemøstens største IKEA ikke har en køkkenvægt, virker, for mig, som en stor fed joke. Anyway, jeg har virkelig haft en skøn tid med Sigrid. Hun er desværre taget tilbage til Danmark igen.

På arbejdet har jeg arbejdet med en etiopisk israelsk børnegruppe. Børnenes fædre har forladt familien, enten fordi de er i fængsel for hustruvold eller fordi de simpelthen ikke vil have noget med deres kone og børn mere. Det et selvfølgelig svært for både børn og mødre at bearbejde, så mødrene er til gruppe terapi på Machaseh, der hvor jeg arbejder. Imens mødrene er i terapi, har jeg sammen med 3 andre kollegaer haft en form for kunstterapi med dem. Det har været meget spændende, men det har især for mig været meget svært. Ingen af børnene kan engelsk, og jeg kan ikke særlig meget hebraisk. Derfor har jeg tit følt at jeg har siddet i et hjørne og kigget på. Jeg har været utrolig frustreret og har haft svært ved at glæde mig til at arbejde med børnene. Meget af min praktik har været fyldt med frustration og nederlag. Jeg har dog ikke fortrudt at jeg er taget til Israel, og heller ikke at jeg er i praktik på Machaseh. Jeg har de dejligste kollegaer, som altid fortæller mig at jeg er værdsat og at jeg gør et godt stykke arbejde. Og da jeg har oplevet meget frustration i min praktik, har jeg haft rig mulighed for at træne mig i at lede efter de små sejre. Vi er færdig med forløbet med børnene, og jeg er ikke i tvivl om at det har været godt for dem. Jeg fik også lært dem en sang som jeg havde oversat til hebraisk. Den er rimelig svær at synge på hebraisk, men det gik, og både børn og mødre var vilde med den. (Det var sangen: "On a day like this" Hvis det siger jer noget)

Det har lige været jul, så for at jeg kunne komme rigtig i julestemning, fik jeg min familie til at komme til Jerusalem. Det har været skønt at være deres guide i denne forunderlige by som jeg har boet i i snart 5 måneder. Vi fik te inde hos min arabiske butiksmand, jeg viste dem mit yndlings falafelsted, de så min praktik, vi var i Betlehem, på oliebjerget, ved grædemuren, i gravkirken, i gravhaven, tempelpladsen, det dødehav og mange andre steder. Vi travede rundt i den gamle by, og fik pruttet med priserne på livet løs. Vi bagte også julekager i vores psyko-ovn som bager alt for hårdt, fordi den som sagt ikke viser grader. Det har været så dejligt at se Israel igennem deres øjne, og være i stand til at fortælle dem om livet hernede. Jeg tror ikke det er sidste gang de har været i Israel.

I går tog de så tilbage til Danmark, og jeg er så småt begyndt at tænke på arbejde igen. I morgen skal jeg til nytår hjemme ved Lise og Jakob som er præsteparet i den danske kirke. Jeg er sikker på at det bliver en meget anderledes Nytår, da der ikke er tradition for at skyde fyrværkeri af her i landet. Det passer ikke helt, araberne fyrer af hver eneste gang der er bryllup, men ud over det så tror jeg ikke jeg kommer til at se så meget fyrværkeri.. men lad mig nu se, det kan være jeg bliver overrasket. Jeg glæder mig i hvert fald til at være sammen med mange dejlige mennesker i morgen.

Nå nu kommer min julegave til jer.
Billeder:

Her sidder jeg på en kamel og ridder lidt rundt i Sinai ørken. Læg lige mærke til at jeg helt selv styrer kamelen.

Dette er hestetransport a la vestbredden. Vi var på vej til Galilæa og kørte på et tidspunkt bag denne hest.

Israel har virkelig nogle meget maleriske skilte. Dette skilt er ved Qumeran, som er det sted hvor nogle hyrder fandt de berømte dødehavsruller.

Dette er også i Qumeran hvor Tsfay og jeg kigger igennem et af de vinduer man havde på den tid. (Jeg tror det er fra det førte århundrede, men jeg er lidt i tvivl.) Tsfay er en etiopisk nordmand, som var med på denne tur til det dødehav, arrangeret af min vejleder Hege og hendes mand Knut.

Den berømte grædemur, som er delt op i en mande og en kvinde afdeling Jeg tog billedet da jeg var på vej op til tempelpladsen.

Klippemoskeen, som ligger lige der hvor jødernes tempel har ligget. Inde i klippemoskeen stikker der en klippe op. Klippen er efter jødisk tradition der hvor Abraham skulle ofre Isak men i stedet fik en vædder som han kunne ofre. Traditionen siger også at det var på dennee klippe hvor Gud stod da han formede Adam. Muslimerne siger at dette sted er der hvor Abraham skulle ofre Ismael, og altså ikke Isak.

Bag den store backpack er jeg. Vi er oppe på en bjergryg på vej til vores lejrplads ude midt i Negev ørkenen. Det var en smuk tur, men den er også rigtig hård. Min t-shirt havde hvide plamager af salten fra min sved!

Mig og mine skønne brødre fra Herodion, med udsigt over Betlehems omegne.

Masser af krydderier i den gamle i Jerusalem. Et meget kunstfærdigt bjerg af krydderier, med klippemoskeen på toppen. Åh jeg kommer til at savne den gamle by.

Til sidst, et lille julebillede af familien fra Betlehem. Min svigerinde, mine brødre, mine forældre og mig.


Ja det var alt fra nu.. Jeg håber at I alle kommer godt ind i det nye år.