Hvad laver jeg?

For tiden har den danske kirke besøg af 3 diakonstuderende; Lone, Heidi og Anne Cathrine (AC). De har alle 3 gået i min klasse så jeg inviterede dem til Machaseh’s kontor for at fortælle om mit arbejde. Jeg har jo trods alt snart været her i 2 måneder, så nu må jeg da vide hvad jeg render rundt og laver. Vi mødte min leder på kontoret, og hun præsenterede mit arbejde for de 3 diakonstuderende sådan her: ”Louise laver 4 menneskers arbejde, hun arbejder med en etiopisk børnegruppe, hun arbejder med holocaust overlevende, hun arbejder med voldsramte kvinder og hun arbejder med flygtninge familier.” Det er selvfølgelig en mild overdrivelse, men Lone, Heidi og AC blev imponeret og jeg blev også en smule glad for rosen. Men ja lad mig fortælle jer om de 4 jobs jeg har på Machaseh lige for tiden, for det kan ændre sig så hurtigt.

Den etiopiske børnegruppe

Fra i dag og de næste 8 torsdage frem skal en gruppe enlige etiopiske mødre i terapi her på Machaseh. I Israel er der mange etiopiske immigranter, og de er ikke så velset i samfundet. Nu da deres mænd er smutte fra dem, og de er alenemødre, har de slet ikke særlig god status i samfundet. Blandt andet derfor har de brug for at komme i terapi. Imens disse enlige mødre er i gruppe terapi, tager jeg og nogle andre os af deres børn. Jeg og min vejleder har planlagt et program for dem for disse 8 gange vi skal være sammen. Et program hvor de på en kreativ måde kan få mulighed for at sætte ord på deres følelser og tanker. Der må være mange ting der gå igennem hovedet på et barn, når far lige pludselig forsvinder ud af deres liv uden nogen forklaring.

Holocaust overlevende

Jeg besøgte i går en dejlig gammel dame på 86 år. Hun er fra Rusland men er flyttet til Israel for 20 år siden. Hun har overlevet jødeforfølgelserne men mere ved jeg ikke om det. Jeg skal være en besøgsven for hende, og hjælpe hende med at gøre rent osv. Jeg glæder mig så meget til at lære hende bedre at kende, for hun virker så herlig. Mange holocaust overlevende er desvære meget ensomme. De fleste af dem lider også af kræft, så der er brug for besøgsvenner for dem. Jeg er så glad for at jeg kan være besøgsven for hende. Hun er så kærlig, og det er en fornøjelse at vaske hendes gulv. Hun er tidligere engelsklærer, så vi kan sagtens snakkes sammen. Det er virkelig dejligt.

Voldsramte kvinder

Ja, jeg ved ikke hvor meget jeg arbejder med dem, men der er i hvert fald en kvinde, som jeg hjælper med at passe hendes barn. Hun har været prostitueret men blev senere gift. Hendes mand var desværre utrolig voldelig og har været forfærdelig overfor hende og deres 2 børn. Nu er hun i en lejlighed sammen med andre kvinder i hendes situation. Hun har fået et job som rengøringskone, og derfor hjælper jeg hende med at passe hendes ældste barn. Han er en lille smule traumatiseret af hvad han har oplevet, men jeg synes det går rigtig godt med ham trods alt.

Flygtninge familien

Jeg besøger en familie hver uge. Manden er fra Etiopien og kvinden er fra Eritrea og sammen har de 4 børn i alderen 3 mdr. til 6 år. Manden har været meget aktiv i kirkeplantning i Etiopien og har også haft en del at gøre med fængselsmission så vidst jeg ved. Deres situation er meget svær fordi Etiopien og Eritrea er i strid med hinanden. Manden har også været aktiv i et politisk parti som var i opposition mod regeringen, og derfor blev det helt umuligt for dem at leve i Etiopien. Manden blev også fængslet en gang, og de endte med at flygte af to omgange. Først flygtede moderen, dengang med de to ældste børn og gravid med den tredje. Derefter flygtede faderen et halvt år senere, og blev genforenet med sin kone og 3 børn. Nu har de som sagt 4 børn, og har stadig ikke permanent opholdstilladelse i Israel. De kan heller ikke få status som flygtninge så de kan flytte videre til et andet land som gerne vil tage imod dem og give dem opholdstilladelse. Det hele er lidt trist for dem. Faderen prøver på at arbejde, men det er svært at finde arbejde når man kun har et visum der holder i 3 måneder nogle gange kun en måned ad gangen. Den familie har være utrolig meget igennem. Jeg kommer og aflaster forældrene lidt ved at lege med børnene og tage dem til legepladsen osv. Jeg snakke også med dem og forsøger at være lidt en sjælesørger for dem. Det er en mega svær situation de er i. Da jeg besøgte dem i tirsdags var de ved at pakke deres ting sammen. De skal være ude af deres lejlighed på mandag, og flytter derfor på fredag. De har prøvet at få et nyt sted at bo tættere på byen, og på mandens arbejde, men det er så besværligt fordi de er flygtninge og ikke er jødiske. De skal bo midlertidigt et sted, men ved ikke særlig meget om hvad fremtiden bringer. Det virker bare så svært, og når de så samtidig har 4 småbørn i familien samtidig med virker det hele så håbløst. Det vilde er dog at trods al den modstand de møder, så har jeg sjældent oplevet mennesker med så stor tillid til Gud som de har. Deres taknemlighed og trofasthed overfor Gud er virkelig beundringsværdigt. I løbet af en halv times samtale med manden siger han ”Praise God” og ”Jesus is good” mindst 10 gange. Det er virkelig vildt. Jeg bliver tit så rørt over deres situation, men mest af alt bliver jeg rørt over hvor meget de lægger deres liv over i Gud vor skabers hænder. Det kan jeg virkelig godt lærer noget af.

Det var denne opdatering, om mit arbejde. Det var måske meget opremsende, men næste gang skal jeg nok prøve at flette lidt humor ind i det hele.

Balagang – det hebraiske ord for total kaos.

Her er to nyttige Hebraiske ord til jeres ordforråd. Det ene er Rega. Det betyder ”slap af” og bruges meget ofte. Det lyder måske sådan Hakuna Matata agtigt. Men det er det nu ikke. Alle i Israel er mega utålmodige og samtidig elsker de at stå på sin ret, derfor bliver man tit sat på plads med et ”Rega, rega” og det særprægede rega-håndtegn. (man vifter med en hånd hvor alle fingerspidserne er samlet og peger opad.) Et andet godt hebraisk ord er Balagang. Det betyder ”total kaos”, og beskriver også meget godt den Israelske kultur. Jeg har for eksempel ikke oplevet at starte på en uge hvor jeg vidste på forhånd hvornår jeg skulle møde på arbejde, og hvad jeg for den sags skyld skulle lave. For det meste bliver mine arbejdsdage planlagt en eller to dage inden, selvom det selvfølgelig ikke er nogen garanti på at dagene så ser sådan ud. Trafikken her i Israel er somme tider også det  rene balagang, og dythornet bliver flittigt brugt. Selv ambulancerne bruger dythornet, fordi ingen tager sirenerne alvorligt. Man fornemmer nærmest at bilisterne siger: ”Rega, rega,” til ambulanceføreren ”jeg var her jo først!”

Men nu vil jeg fortælle jer om mit israelske balagang liv. Det starter meget fredeligt og hyggeligt:

Lige nu sidder jeg i køkkenet, og lytter til det dejligste levende violin musik inde fra mit værelse. Jeg bliver helt salig af at lytte til det dejlige musik. Musikken bliver fremtryllet af den talentfulde violinist hedder Sigrid og er lige ankommet fra Danmark natten til i går. Hun sover på en madras på mit værelse, indtil en af os finder et nyt sted. Det lyder måske som om at jeg er blevet voldgæstet (det ord findes faktisk, tror du mig ikke så læs Odysseen), men det er nu ikke tilfældet.

Jeg er i den heldige situation at jeg kan få et værelse i udkanten af Jerusalem for 0 kroner, eller rettere for 0 shekel. Værelset er for volontører på Machaseh (min praktik institution) og derfor er det gratis for mig. Fantastisk! Da jeg vidste at en Sigrid fra Danmark skulle finde et sted at bo meget hurtigt, tilbød jeg at hun kunne overtage mit nuværende værelse hvis jeg flyttede ud. Men som den jordnære jyde jeg er, vil jeg gerne lige se stedet inden jeg beslutter mig for at flytte derhen. Jeg er ikke typen der køber katten i sækken, heller ikke når den er gratis. Men da Sigrid ankom i går, og jeg stadig ikke har kunne få en aftale om at se det nye sted (Rega), bor vi indtil videre begge to på mit værelse. Det er ret hyggeligt, for Sigrid er en super dejlig pige. Dette i sig selv kan måske godt virke en lille smule kaotisk. Men der er mere endnu. (Vi skal længere ind.)

I nat kl. 2 kommer Lise volontørkoordinatoren fra Israels missionen og skal bo hos mig (eller Sigrid) i en uge. Det bliver rigtig hyggeligt at Lise kommer, da det er hende jeg har snakket så meget med, dengang jeg skulle finde ud alt det med at finde en praktikplads i Israel. Jeg tror nu ikke vi alle skal sove inde på værelset, selvom der egentlig er plads nok. I modsætning til Danmark er Israel stadig meget varm, også om natten. Men huset er stort, og der er altid plads til en gæst mere. Jeg ved ikke hvor mange nætter jeg har tilbage her på Sinai Ørken 25, så selvom det er hyggeligt med overnattende gæster, så kryber den Israelske Balagang langsomt ind på mig. Men der er mere endnu (Vi skal længere ind.)

Som jeg allerede har nævnt er mit arbejde meget ustruktureret. Det gode ved det er at jeg endelig har fået taget mig sammen til at købe en kalender, fordi det ellers er total umuligt at få styr på mit liv. På torsdag var det meningen at jeg skulle til 3 forskellige møder. I dag har jeg så fået at vide at jeg skal lave noget andet. Det er der ikke noget nyt i. Det nye er det jeg skal lave på torsdag. Jeg skal hjælpe en kvinde som har været offer for prostitution. Hun giftede sig, og fik 2 børn. Hendes mand har været utrolig voldelig mod hende, så nu er hun i en beskyttet lejlighed, og kæmper med myndigheder om at få en skilsmisse. Hendes to små børn er forståeligt nok traumatiseret af det hele, især den ældste. Kvinden er kommet ud af prostitution, og skal begynde med et rengøringsjob. Det er her jeg kommer ind i billedet. Jeg skal nemlig tage mig af hendes to små børn, imens hun er på arbejde. Det bliver total spændende, men også total balagang fordi jeg ikke kan hebraisk og kvinden ikke kan engelsk.

Så ja, kære dejlige venner derhjemme. Jeg synes jeg får min daglige portion af kaos. Jeg ved ikke lige hvad man kan lære af dette. Måske at balagang bare er en realitet engang imellem, hvor det ikke engang hjælper at sige rega.