Hej Jeg er turist-volontør-praktikant.

Nu er jeg her! Og det er spændende.
rejsen herned, var ikke just den bedste flytur jeg har taget, men heller ikke den værste. (Som nogle af jer ved, havde jeg en ret uheldig indflyvning til HongKong med lufthuller og fly uden brækposer) Jeg havde besluttet mig for at jeg vil sove i toget til Kastrup og i Lufthavnen inden jeg skulle flyve tidligt om morgenen. Men da jeg ikke har det bedste sove hjerte fik jeg højst sovet 5 min. den nat. Da jeg i forvejen var syg, betød det at jeg blev endnu mere syg, og snottet. Så efter en flyvetur med konstante propper i ørene, løbene næse og sygt koldt luft i flyene, kom jeg endelig til Tel Aviv. Nu var der kun en pas kontrol der stod mellem mig og det hellige land. Og ja, hvad skal man så lige sige til sådan en skeptisk paskontrollør? De andre volontører som jeg rejste med, havde fået en mail om hvad man skulle sige i paskontrollen, men den havde jeg ikke fået. Måske fordi jeg er praktikant og ikke volontør. Vi har en retur billet som viser at vi tager hjem inden for 3 måneder, så vi derfor kan komme ind på turist visum. jeg skal så forlænge mit turist visum ved at rejse ud af landet og ind i landet igen. Der er ikke noget ulovligt i det, men det er bare lidt en bureaukratisk koldbøtte man skal lave. Vi fik at vide at vi selvfølgelig skal sige sandheden hvis vi bliver spurgt, men for nemhedens skyld skal vi sige at vi er turister, for det er de 3 måneders turist visum vi rejser ind i landet med.

Men altså.... efter en mega lang tur, uden søvn og med en meget syg Louise er det svært lige at holde hovedet klart. Jeg gik som den første af os danskere hen til paskontrollugen. Og i sætning nr. 2 eller 3 fik jeg sagt til damen at jeg både var turist og volontør. Det gjorde hende, forståelig nok, en smule betænksom, og hun begyndte at ringe til en eller anden med sin telefon. Dum som jeg var, (Eller træt er måske et bedre ord.) vente jeg mig om til de andre danskere og sagde: "undskyld!". Det resulterede selvfølgelig i at damen i lugen, spurgte mig om de andre fulgtes med mig. "Øh yes!" sagde jeg, og kunne med det samme godt se at jeg lige havde gjort de andres situation værre. Jeg skyndte mig at give hende min retur billet og sagde at jeg skulle rejse ud af landet igen efter 3 måneder. Efter lidt snak frem og tilbage, fik jeg at vide at jeg skulle registrere mig som volontør hvis jeg skulle have mit ophold forlænget mere end 3 måneder. Det skulle jeg nok sagde jeg, og sluttede mig til de andre, som var gået lige igennem kontrollen. (fordi de smilede sødt til den unge mand i lugen.)

Efter det lille drama, var jeg godt træt, så det var dejligt at vi blev hentet af den danske præst i Jerusalem, Jakob. Han kører i en mega sej, og mega stor BMW, for som Jakob siger: "Nu når vi ikke har en stor præstegård, så må man jo kompensere lidt og i stedet have en stor præstebil." Hjemme i hans lejlighed fik jeg og de andre volontører dejlig mad, og imens de andre hyggede sig, fik jeg mig en tiltrængt lur inde på præstelejlighedens børneværelse.

Og det er stort set det jeg har gjort lige siden. Jeg har sovet dejlig meget.... Jeg har selvfølgelig også oplevet en masse, men det kan I høre om en anden gang.

Så mit guldkorn til jer i dag er dette simple budskab: "Søvn kan gøre underværker!"